Perkussive popler

Vi smider blade allesammen hele tiden
som et konstant spirende efterår
Og hele tiden vokser nye frugter frem
og vi finder nogen til at plukke dem

Sengen er en eng med smørblomst og tudser
sivene vokser op af dit hår
Du åler dig kælent i hjertekars ruser
og mosen er et spejl på dit lår

Et bryst er en bakke, dit blod er en bæk
og tanker er muldvarpegange
En tidsel er på stikkerne, den trives for sig selv
mens myrer myrder bedst, når de er mange

Sengen er en eng med smørblomst og tudser
sivene vokser op af dit hår
Du åler dig kælent i hjertekars ruser
og mosen er et spejl på dit lår

Der er altmulighedens alléer af perkussive Popler
og rødder der gror dybere end asfaltens panser
I drømme af lys er der kærlighedshytter
og guldhår og bjørne der danser

iTunes