Vi synger morgensang ved skolesøen.
Alle er velkomne uanset næb.
Tekstark udleveres – du kan også se det her:

Pinse 2025 sange ved skolesøen

 

Svantes lykkelige dag

Benny Andersen

Se, hvilken morgenstund!
Solen er rød og rund.
Nina er gået i bad. Jeg’ spiser ostemad.
Livet er ikke det værste man har
og om lidt er kaffen klar.

Blomsterne blomstrer op.
Der går en edderkop.
Fuglene flyver i flok, når de er mange nok.
Lykken er ikke det værste man har
og om lidt er kaffen klar.

Græsset er grønt og vådt,
Bierne har det godt.
Lungerne frådser i luft. Åh, hvilken snerleduft!
Glæden er ikke det værste man har
og om lidt er kaffen klar.

Sang under brusebad.
Hun må vist være glad.
Himlen er temmelig blå. Det ka jeg godt forstå.
Lykken er ikke det værste man har
og om lidt er kaffen klar.

Nu kommer Nina ud,
nøgen, med fugtig hud,
kysser mig kærligt og går ind for at re’ sit hår.
Livet er ikke det værste man har
og om lidt er kaffen klar.

Jeg plukker fløjsgræs
Melodi: Knud Vad Thomsen/Tekst: Sigfred Pedersen

En vår er kommet så mildt og stille
med drømmedufte om mark og vang.
På sølvstreng klimprer den friske kilde,
og fuld af sødme er fuglens sang.

Jeg plukkerfløjsgræs og ridderspore,
jeg plukker mandstro og jomfrusko.
Men blodet brænder i mine årer,
mit lille hjerte har ingen ro.

Jeg synger ikke, jeg danser ikke,
der er så meget, jeg ikke når.
Er jeg bedrøvet? Jeg ved det ikke.
Jeg drømmer bare, og tiden går.

Jeg plukker fløjsgræs, og ridderspore,
jeg plukker mandstro og jomfrusko.
Snart kommer prinsen fra eventyret,
mon da mit hjerte kan finde ro.

Hans silkekappe har gyldne knapper,
kækt gynger fjeren på hans baret.
Og han er mandig og flot og tapper,
og på hans skjold er der ingen plet.

Jeg plukker fløjlsgræs og ridderspore,
jeg plukker mandstro og jomfrusko.
Men hvis han ser mig i pigevrimlen,
mon da mit hjerte kan finde ro.

Lad hjertet hamre, lad blodet strømme,
mens barmen runder sit hvide lin.
Snart kommer helten fra mine drømme,          
… skønt ingen ved det, er han dog min.

Jeg plukker fløjsgræs og ridderspore,
jeg plukker mandstro og jomfrusko.
Dig gi’r jeg alle mit hjertes blomster,
for du har taget mit hjertes ro.

1. Se dig ud en sommerdag,
når de bønder tromler:
land æfor og by æbag,
lærkesang og humler.
Byg i skred og bær i blost,
barneleg om frønnet post;
rugens dræ med duft af most
i drift om brede gårde!

2. Danmark er et lidet land,
strakt fra nord til sønder,
har dog brød til alle mand,
købstadfolk som bønder.
Rugen med det svulne knæ
vokser langt i bakkens læ;
humlekop og pæretræ
får sol mod hvide gavle.

3. Færgen med det brede bryst,
klædt i stål og plade,
pløjer vej fra kyst til kyst
over bælters flade.
Kobberspir og tag af tegl
ser sig selv i havets spejl;
langvejs ude hvide sejl
mod grønne øer bovner.

4. Toget stønner tungt af sted,
højt sig røgen løfter;
plagen står ved vangeled,
slår sig løs og snøfter.
Hyrden kobler sine kø’r;
aftensuk i siv og rør;
fra den åbne smededør
går lange skumrings-gnister.

5. Slider byen danske mand,
alt for stærkt din trøje,
tag et mål af Danmarks land
fra dets egne høje:
Synet – fjernt af banker lukt –
bliver frit mod bælt og bugt
stemningsfyldt som hejreflugt
om kvæld, når sol går under.

Barndommens gade
Anne Linnet

Jeg er din barndoms gade
Jeg er dit væsens rod
Jeg er den bankende rytme
I alt hvad du længes mod
Jeg er din mors grå hænder
Og din fars bekymrede sind
Jeg er de tidligste drømmes
Lette, tågede spind

Jeg gav dig min store alvor
En dag du var vildt forladt
Jeg dryssed’ lidt vemod i sindet
En drivende regnvejrsnat
Jeg slog dig engang til jorden
For at gøre dit hjerte hårdt
Men jeg rejste dig varligt op igen
Og tørrede tårerne bort

Det er mig, der har lært dig at hade
Jeg lærte dig hårdhed og spot
Jeg ga’ dig de stærkeste våben
Du ska’ vide at bruge dem godt
Jeg ga’ dig de vagtsomme øjne
På dem ska’ du kendes igen
Møder du en med det samme blik
Ska’ du vide, han er din ven

REF: Jeg er din barndoms gade
Jeg er dit væsens rod
Jeg ga’ dig de vagtsomme øjne
På dem ska’ du kendes igen
Møder du en med det samme blik
Ska’ du vide, han er din ven

Og hører du renere toner
Stemt til en skønnere sang
Ska’ du længes efter min stemmes
Sprukne og kejtede klang
Fløj du så vidt over lande
Og voksede du fra din ven?
Jeg er din barndoms gade
Jeg kender dig altid igen

REF: Jeg er din barndoms gade
Jeg er dit væsens rod
Ga’ dig de vagtsomme øjne
På dem ska’ du kendes igen
Møder du en med det samme blik
Ska’ du vide, han er din ven

Ja, jeg er din barndoms gade                        
Jeg er dit væsens rod
Og jeg er den bankende rytme
I alt hva’ du længes mod
Fløj du så vidt over lande
Og voksede du fra din ven?
Jeg er din barndoms gade
Jeg kender dig altid igen

1. Nu lyser løv i lunde,
grønt ligger Danmarks land
imellem blanke sunde,
et skjold med sølverrand.
Frugtblomsters hvide pletter
det rige, grønne felt,
mens højt de lyse nætter
slår ud sit sommertelt.

2. Nu løses fugletunger
af vinterdødens band,
et solskinskor de sjunger
i skovens frie land; –
de kalder os, de stemmer,
ud fra vort hverdagsbur,
fjernt fra dets fangetremmer
at finde dig, natur!

3. Den frihed, som vi savner
bag byens mur og tag,
på åben mark vi favner
en solglad junidag;
så skære er dens kinder
som æbleblomstens blad,
og om dens hår sig vinder
dugdråbers perlerad.

4. Du lyse, friske sommer!
vor friheds unge brud,
fra støv og støj vi kommer
til fred og stilhed ud.
Vort liv til lyst du vende
på dagens solskinsfelt,
og over os du spænde
de lyse nætters telt!

Midsommerteltet de lyse nætter
Åge Nielsen 1971 – Johannes V Jensen 1936

1 Midsommerteltet, de lyse nætter,

står tjældet over de danske sletter.
Som søer, rørt af en brise, kornet

nær kysten står under månehornet.
Og bål som tændes på næs og bavn,
et budskab bringer fra stavn til stavn.

2 Sent høres fugle, som ej vil sove.

Det kalder, drager fra dunkle skove.

Den hvide nat, hvor der vågent drømmes,
bedårer mange; mod skoven strømmes.
Og ungersvend en forsmår sin seng,

før sol står op over dugvåd eng.

3 Skærsommer breder sin blomsterhynde
med alle urter og årets ynde.

Og glædedrukkent der fejres sommer,
i skoven jubel og dunk af trommer.
Og når raketter og blus er brændt,

og asken kold, da er solen vendt.

4 At sommer kommer, og sommer lakker,
så tit vi oplever det vi takker.

For årets genkomst, for årets vaner,
og soles vandring på stjernebaner,
for himmellegemers faste gang,

en glædesild og en solhvervssang!

5 Lad det fordybe din andagt, broder:
dit timeglas er i takt med kloder.

Dit sommerblus, som kun stakket blænder,
er ild af altets, der aldrig ender.

Se, skov og eng står igen i flor:

Velsign din sol og velsign din jord!

Joanna
Ta’ mig med til dit drømmeland
Der hvor man ka’ drømme
Og ta’ mig med ud i verdens larm
Der hvor man ka’ larme

Ta’ mig med til Joanna
Ta’ mig med, ta’ mig med, ta’ mig med
Hvis det er der, hvor man ikke bare
Ska’ passe sig selv

Ta’ mig ud til det store hav
Der hvor man ka’ svømme
Og ta’ mig op i den tynde luft
Der hvor man ka’ svæve

Ta’ mig med til Joanna
Ta’ mig med, ta’ mig med, ta’ mig med
Hvis det er der, hvor man ikke bare
Ska’ passe sig selv (ja, og så)

Ta’ mig med til Joanna…                                 

Ta’ mig ud i den grønne skov
Der hvor man ka’ spire
Og ta’ mig med ind til storbyens jag
Der hvor man ka’ jage

Ta’ mig med til Joanna….

Kaldes/siges: Ta’ mig med!

Se venedig og dø
Gasolin’

Åh Luigi ja nu skriver jeg igen
ka’ du huske at du var min søde ven
da vi sad og kyssed i gondolerne
og du tog mig kærligt på gajolerne.
Ka’ du huske da du sagde jeg er din
og du sang sonater i det klare måneskin.

Åh, Luigi måneskin
åh, Luigi se Venedig og dø.

Åh, du var, dælan ed`me dejlig,
da du sa’ til mig
må jeg godt ha’ lov at invitere dig
på en middag i min pappa’s pizzabar
og jeg sukkede og sagde hvabehar.
Og Fellini spillede på violin
og du sang sonater i det klare måneskin.

Åh, Luigi måneskin
åh, Luigi se Venedig og dø.

Åh du var smuk som en gud
og fiks på fingrene
og gadelysene de flimrede
da du fulgte med mig hjem til mit hotel
natportier’en sov og det var vores held.
Jeg ku’ mærke skægstubbene på din kind
da du sang sonater i det klare måneskin.

Åh, Luigi måneskin
åh, Luigi se Venedig og dø.

La la la – La la la – La la la –
La la la – La la la – da-u-ah!

I næste sang får du brug for at klappe på de sidste 2 omkvæd, så forbered at kunne lægge papirerne fra dig:

Kald det kærlighed
Kald det lige hvad du vil
Å-u-åh der findes ingen ord
Ingen ord der helt slår til
Så kald det lige hvad du vil

Fortæl mig ikke hvad jeg skal og bør
Fortæl mig om dig selv hvis du tør
Giv mit frit valg og giv mig et hjerte jeg kan røre
Giv en chance ved at tale før du går
Det du fortier slet ingen chance får

Kald det kærlighed…

Vi to kan overleve næsten alt
Undtaget det der aldrig rigtig blev fortalt
Tag mig ikke som et gidsel,
tag mig helt og ikke halvt
For at elske rigtigt skal jeg være nøgen
Den drøm der kun forbliver en drøm
den er en løgn

Kald det kærlighed…

Lad mig være lidt alene med mig selv
Jeg vil have dig alligevel
Jeg vil have en gave, ingen handel, ingen gæld
Det` for let at gå fra kærlighed til had
Lad os da prøve at skille det ad

Kom så Hvalsø: Klap på 2 og 4:
Kald det kærlighed
Kald det lige hvad du vil
Å-u-åh der findes ingen ord
Ingen ord der helt slår til
Så kald det lige hvad du vil

Kald det kærlighed
Kald det lige hvad du vil
Å-u-åh der findes ingen ord
Ingen ord der helt slår til
Så kald det lige hvad du vil

Lyse nætter                                           
Nu kommer fuglene igen
og lyset vælter pludselig ind
Det kommer gennem alle sprækker
lyse nætter er tilbage.

Alt, hvad der rørte sig blev gemt
da du var rejst var det så nemt
Men hjertet ved godt, hvad det ønsker sig
at pynte sig for dig

Du er tilbage, du er hos mig
Du er tilbage, med varme dage
Du er hos mig

Nu kommer lydene igen
og verden vælter pludselig in
med parasoller og sandaler
bølger maler alt i sand

Jeg havde huset fuld af vind
og nye frugter båret ind
Men hjertet ved godt, hvad det ønsker sig
at pynte sig for dig

Du er tilbage, du er hos mig
Du er tilbage, med varme dage
Du er hos mig
_____________________________________
Der er mere fællessang, koncert og maleriudstilling 2. pinsedag hjemme hos Tine Refsgaard kl. 10-16.
Holbækvej 52, Nr. Hvalsø. Fri entré.
Se programmet på www.tinerefsgaard.dk  Linket åbner i ny fane)

_________________________________

Tak for i dag, glædelig pinse!
                            – og rigtig god sommer!