juni, 2026

26jun(jun 26)18:0027(jun 27)15:30"Vi kommer for at synge" - korkursus for blandede stemmer18:00 - 15:30 (27) Gundestedgård (Gundested Campinghaver), Gundestedvej 40

Info

Korkursus:  “Vi kommer for at synge”
Underviser: Tine Refsgaard

(Info Up front: Tilmelding før d. 1.6. giver lavere pris for kurset – spar op til 300 kr. pr sanger)

Rytmisk Kor
Sopran
Alt 1
Alt 2
Tenor/Bas


Hvor foregår det:

Salen
Gundestedvej 40
4330 Hvalsø
Hvornår:
Fredag d. 26.6.2026 kl. 18.00 – 20.30
Lørdag d. 27.6.2026 kl. 10 – 15.30

Det er mig en stor glæde igen at oprette korkurset “Vi kommer for at synge”
Programmet indeholder masser af korsang med god energi.
Vi går efter “den fede lyd”, “et cool groove” og at vi kan mærke hjertet banke i musikken.
Denne gang er der også mulighed for en morgengåtur lørdag – hvis vejret holder tørt.

Hvad siger tidligere deltagere om kurset – klik hér (åbner i nyt vindue)

Repertoire juni 2026: 
“Shower the people” (James Taylor)
+ en eller to mere.
Print af noder: 
Du printer selv de noder, du får tilsendt på mail en lille uge før kursusstart.
Hvis du ikke har adgang til en printer, så skriv til mig: tinerefsgaard@gmail.com – så hjælper jeg.
Hvem kan deltage:
Kurset er for voksne sangere, der tidligere har prøvet at synge i stemmer. Du behøver ikke at kunne læse noder.
Du skal kende din stemme nok til at vide, at du kan synge en forespillet tone, og at du kan holde din stemme med hjælp fra din stemmegruppe.
Der er absolut  – og med et smil  – plads til at få sin stemme spillet et par gange ekstra. Vi har ikke travlt med noget og samtidig er et godt flow altid en fest.
Der er ikke optagelsesprøve.

TILMELDING og PRISER:

RABAT:

Der er EARLY BIRD frem til den d. 1.6.2026:
Kun 600 kr. for begge dage senest d. 1.6.

– du kan opnå ydeligere rabat: Tilmeld 2 sangere i samme betaling = 1.000,- kr.


Efter d. 1.6.2026:
KURSETS PRIS:

Fra d. 2.6.2026 er prisen for kurset 800 kr.
–  her kan du tilmelde 2 sangere for 1.400,- kr.

Hvordan foregår tilmelding: 
Tilmeldingen foregår ved, at du indbetaler kursusgebyret på mobile pay:

31 42 43 30 (Tine Refsgaard) – husk:
Har du ikke deltaget før, så angiv din mailadresse i emnefeltet på mobile pay samt: “Kor juni”.
Således kan du modtage noder og information fra mig.


OBS: Har du ikke deltaget før
– bedes du skrive mig en mail om et eventuelt ønske om stemmegruppe og gerne lidt om din korerfaring: tinerefsgaard@gmail.com

Når du har tilmeldt dig, vil du inden for et par dage modtage en bekræftelse fra mig på mail.
Så husk endelig at angive din mai i betalingen  – eller send mig en opfølgende mail. Det er lige godt begge dele.


Jeg glæder mig til at møde Jer alle sammen!

Med venlig hilsen,
Tine Refsgaard
Korleder, sanger, sangskriver m.m.

 

Programmet: 

Fredag d. 26. juni, 2026. kl. 18.00 – 20.30

En aften hvor vi møder hinanden og starter musikken op.

18.00
Ankomst. Find æsken med navneskilte og sæt navneskilt på dit tøj.
Vi sætter os og hver præsenterer kort os selv. Denne runde tager lidt tid, hvis vi er mange, men den er en del af kurset, og du inviteres at lade roen falde på dig imens.
Denne runde har en positiv funktion på kurset.Vi fordeler os i stemmegrupper og synger frem til kl 20.30. 
Tak for i aften og på gensyn imorgen!

Lørdag d. 27. juni, 2026 kl. 10.00-16.00

Lørdag er den store syngedag  – som også byder på morgengåtur, frokost (du har din egen madpakke med) og en lille kaffe/the/knas om eftermiddagen.

9.20 Hvis det er tørvejr inviteres du på en gåtur i de smukke og særlige omgivelser. Vi mødes på P-pladsen foran Gundestedgård.
10.00 Døren til salen åbner, der kan laves kaffe og the. Kom når du vil, men senest 10.20, så du er syngeklar kl. 10.30.
10.30 Vi synger
12.00 45 minutters frokostpause med plads til en mundfuld frisk luft. (Husk din madpakke – der kan købes kolde drikke)
12.45 Vi synger
14.00 Pause med kaffe og knas 
14.20 VI synger
15.20 Vi synger ikke mere og pakker sammen
15.30 Tak for denne gang

“Det med småt”

Vilkår ved fortrydelse senest d. 12.6.2026 – skriftlig til mig på mail:
Melder du afbud får du din betaling retur minus et administrationsgebyr på 100 kr.

Fra d. 13.6.
Ved afbud fra den 13.6. eller senere returneres din betaling ikke. Du er velkommen til at sælge din billet til en anden sanger.

Hvis kurset aflyses:
Hvis underviseren bliver syg og kurset aflyses, får du en mail om dette og der offentliggøres efterfølgende en ny dato.
Har du ikke mulighed for at deltage på den nye dato, får du din fulde betaling retur.

Kurset gennemføres ved minimum 3 sangere på hver stemme.

 

Arrangør og underviser:
Tine Refsgaard
Musiker, sanger, sangskriver, korleder, kunstner, foredragsholder.
4330 Hvalsø
CVR 27100007

Tid

26 (Fredag) 18:00 - 27 (Lørdag) 15:30

Sted

Gundestedgård (Gundested Campinghaver)

Gundestedvej 40

Go to Top