Kursus billedkunst d. 26.-27. juni 2021: “Kreativitet og frihed”

1.600,00 DKK

For dig der ønsker at åbne for kreativiteten. Underviser: Tine Refsgaard

Beskrivelse

Kursus i billedkunst
“Kreativitet & frihed”

Lørdag d. 26. og søndag d. 27. juni, 2021
Begge dage kl 9.30 – 14.30 (man må blive og arbejde selv til kl. 15.30)
Gundestedvej 40, salen
4330 Hvalsø
800 m fra togstationen

Underviser: Tine Refsgaard

 

Baggrund og formål
I mit atelier og galleri i Hvalsø har jeg opbyggelige samtaler med folk, der kommer forbi.
Nogle maler selv eller vil gerne igang – igen.
Jeg bliver optændt af interessante samtaler om at “komme videre” og “være fri” i processen med at male.

Jeg udbyder dette kunstkursus, der beskæftiger sig med mennesket, der skaber.

Dette kursus henvender sig til dig, som vil arbejde med den indre del af billedkunsten, nemlig din kreativitet.
Kursets formål er at styrke din frihed i dit kreative arbejde og derved åbne for glæden, når du sætter penslen på papiret eller lærredet.

Uanset din erfaring med billedkunst, hvad din uddannelse er, eller om du har prøvet at male før, er du velkommen.

Erfarne kreative kan også få et par dage med kød på, da det jo kommer indefra altsammen.

 

Hvad arbejdes der med?
Vi arbejder nonfigurativt i forskellige medier og med skiftende værktøjer.
I vil blive mødt af mine øvelser, af naturen, musikken, litteraturen, hinanden og vores unikke kombination af det hele. Dagsformen, kan vi kalde det.

Jeg har udviklet øvelser og lege, som taler til din kreativitet. Kurset vil for en del blive differencieret holddeltagerne imellem, efterhånden som jeg lærer Jer at kende.

Underviserens motivation
I mit professionelle virke kalder jeg min kunstneriske gerning for “Handle with art”. Det betyder, at i mit liv og mit sind finder jeg balance, glæde og energi i arbejdet med kunsten. Derfor lever jeg professionelt som kunstner i musik, ord og billeder.

Det er mine erfaringer og tanker gennem 25 år som skabende og udøvende mangekunstner, jeg tager udgangspunkt i på dette kursus.

Jeg følger ikke en skole inden for billedkunsten, men arbejder ud fra min egen livsfilosofi og kreative måde at være i verden på.
“Kan man det?”
“Må man det?”
“Ja, det kan man”.
“Ja, det må man”.

Mit drive er, at du gennem kurset føler dig friere, mere fokuseret og mere nysgerrig på dig selv, dine muligheder og din funklende kreativitet.

Jeg glæder mig til at møde dig.

Med venlig hilsen,

Tine Refsgaard

 

Om underviser Tine Refsgaard f. 1972 i Odsherred
Kunstner i sit firma “Musik Ord Billeder”.

Konservatorieuddannet sanger/musiker og autodidakt billedkunstner.
Sangskriver og ordmenneske.
Korleder.
Tidligere højskolelærer.

Er bosat i Hvalsø.

Kontakt Tine på mail tinerefsgaard@gmail.com eller telefon: 31 42 43 30.

 

Pris:
1.600,-

Du får:
2 dages kursus
Et gavekort til mit galleri på 500,-

Prisen inkluderer et “startkit” med materialer, du kan bruge og afprøve, mens du er på kurset.
Startkittet indbefatter maling: Olie, akryl og akvarel ved “almindelig brug” samt lærred eller maleplade og 3 typer akvarelpapir så du oplever forskellen: 500 gr – 300 gr – 170 gr.

Der kan tilkøbes flere materialer: Pensler, papir og lærreder.

The og kaffe ad lib.
Medbring selv frokost. Der køkken til rådighed.