Solvognen

De elektriske døre går op
jeg går hjemmevant ind på din stue
Du er vågen og lyser et smil
mit navn lyder sødt i din stemme

Med det store gardin trukket fra
kan vi se hen over vejen
på en sensommergrøftekant
margueritterne vinker i vinden

Og vi kan se horisonten langt borte
fyrretræer i silhuet
og vi følger hver sejlende sky over himen
så langt udsynet rækker

Her sidder vi
og ser på sommeren derude
her
side om side
og trækker vores vejr
Her sidder vi
hånd i hånd
uden stemmer
små mirakler flakser og letter
fra hjertets dueslag

Jeg sidder tæt ved din seng
vil tæt på så længe du er her
dine hænder
din stemme
dit blik
nuancer jeg aldrig vil glemme

Nu og da taler vi lidt
svævende bobler af liv
hvert et ord daler ned i mit vidt åbne hjerte

Og når jeg sidder hér og falder ud af tid
gribes jeg af nuets varme hånd
og jeg er lykkelig for hver sky
der sejler over himlen
mens luften fylder mine lunger 

For her sidder vi 
og ser på sommeren derude
her
side om side
velsignet af kærlighed 
her sidder vi 
hånd i hånd
uden stemmer
små mirakler flakser og letter 
fra hjertets dueslag

Hér sidder vi
med hud og hår og lemmer 
her
side om side
og trækker vores vejr
Hér sidder vi
i hellig ånd
uden stemmer
det er som det er
som dagene rækker
er vi nu og her