Vivi Holm
Sølvsmykker

Lejre

Jeg har arbejdet med at lave sølvsmykker de sidste 15 år, og jeg har efterhånden lært at håndtere de håndværksmæssige arbejdsmetoder.
Til hverdag er jeg lærer, men smykkefremstillingen tager en stor del af min fritid.
Min inspiration henter jeg i hverdagen, hvor et synsindtryk lagrer sig, og så går jeg ned i mit værksted og tegner, kombinerer former, sætter måske forskellige metaller sammen (sølv og kobber), og efterhånden fremstår det færdige smykke.
Min faglige kunnen har jeg fra højskoleophold, hvor jeg hvert år får tilegnet mig lidt ny viden eller forfinet nogle arbejdsmetoder.