Der er tidspunkter i livet, hvor vi kan vælge at åbne op for nye valg.
Der er tidspunkter i livet, hvor vi bliver tvunget til at gøre store valg.
Hvis vi ønsker ændringer i sit liv, skal der tages valg. Det har konsekvenser. Det har også konsekvenser hårdnakket at ville holde status quo, når alt andet jo er i bevægelse.

Man må give slip for at ændre noget. Give slip på den man var – for et øjeblik siden. Glemme det man lærte. Lade sig glide over i den man gerne vil være i morgen. Imorgen står på skuldrene af i dag.

Hvis jeg lader mig synke ind og vælge i kærlighed, og synke ind i det, jeg mener er sandhed, så er det dér, jeg starter imorgen. Et nyt sted valgt på et fundament at kærlighed og sandhed. Hvis jeg vælger at lukke øjnene og sige noget andet, end det jeg tænker, så er det dét, der bliver bygget videre på i morgen. Hvis jeg vil sluge kameler, så er der masser af kameler, der gerne vil sluges.
Hvis jeg vil følge min sandhed, og ikke bøvle med kameler, så er der konfrontationer at gøre, for sandheden gælder naturligvis kun for mig selv. Kompromiset kunst er vejen.

Hvis jeg vil tage min mistro og vrede med mig ind i morgen, så er det dér, jeg bygger videre fra. Så har jeg den at bære på. Jeg kan også vælge at slippe den. Lægge den fra mig – lade være at bruge den. Det er ikke nemt, men det kan lade sig gøre. Vreden går mere ud over den der bærer den, end den, den er rette mod. Den spiser kærlighed og bøvser støjende.

Hvis jeg vælger at slippe min vrede, vil jeg ikke kunne straffe eller få hævn, eller få undskyldning, eller få ret, eller gøre mig til offer. Jeg har sagt for meget ja og for lidt nej. Jeg kan lære at kende på ny.

Jeg må give slip på det, som har været.
Der er kun nu.

Lad mig dø et øjeblik.

Jeg lader nervesystemet rasle af mig, så jeg sidder som en varm krop med et åndedræt og et bankende hjerte. En lille klat på jordens overflade. Jeg er forbundet i kærlighed med dem, jeg elsker.

Jeg tager stilling og må tage valg. Det kan skabe de kår, hvor jeg forestiller mig, glæde kan sætte nye skud.

Jeg skal fortælle, hvor skabet skal stå i mit liv. Ingen har kræfter til at flytte rundt på tunge møbler den ene dag after den anden. Man skal kende sit ansvar, sit værdisæt og sine grænser, og man skal sætte dem som en kærlighedsgerning.