september, 2021
19sep15:0017:30Ord mellem mennesker - afsnit 1: Sangskrivere under motorhjelmen15:00 - 17:30
Info
"Ord mellem mennesker" er overskriften for en række arrangementer, som har udspring i ord, som menneskene på scenen har lyst til at dele med publikum. Det kan være fortælling, sang,
Info
“Ord mellem mennesker” er overskriften for en række arrangementer, som har udspring i ord, som menneskene på scenen har lyst til at dele med publikum. Det kan være fortælling, sang, debat, oplæsning o.m.a.
Min lidenskab for ord har givet mig lyst til at være vært for en række arrangementer, hvor ordene taler gennem vidt forskellige aktører. Vi er “i stue” sammen og publikum får mulighed for at komme i dialog med oplægsholderne.
Min vision er ikke en “lekture”, men et livsbekræftende, legende, nærværende rum for kommunikation af forskellig slags med forskellige typer aktører. Således bliver det sikkert også både underholdende, hyggeligt og berigende – som er nogle af de store frynsegoder ved at lade sig rive med.
Der er mulighed for at købe både drikkevarer. Sandwich kan forudbestilles.
Hilsen Tine Refsgaard, arrangør.
____________________________________________________________-
AFSNIT 1: “Sangskrivere under motorhjelmen”
19. september, 2021
Sillemosegård, Holbækvej 52, Nørre Hvalsø, 4330.
Entré 120 kr.
Denne eftermiddag får du mulighed for at komme under motorhjelmen hos 2 sangskrivere, som fortæller gavmildt om kringelkrogene og drivmidlerne i deres kreative motorer.
Fortællingerne akkompagneres af sangskrivernes sange, og undervejs er publikum velkomne til at få olie på hænderne ved at spørge ind eller ved at dele tanker, som kan trænge sig på, når man beskæftiger sig med ord mellem mennesker.
I kedeldragterne møder du special guest:
Sanger og sangskriver Trinelise Væring
Besøg: https://www.vaering.com/
Trinelise er ophavskvinde for “Værings Værksted”, hvorfor også bilværkstedsretorikken kom i spil til netop denne event. Det er “Værings Værksted”, der er inspiration for rammen til eftermiddagens særligt kommunikerende musikevent.
Udover værkstedsformen som koncert med fortælling, har Trinelise sin egen podcast og vlog: https://www.youtube.com/user/trinelisevaering
Du møder også:
sanger, sangskriver, korleder, billedkunstner og gallerivært:
Tine Refsgaard
Tine har udgivet 3 CDer på dansk og hendes skabertrang er affødt af et behov og en glæde ved at håndtere og udfolde menneskelivet i både poesi og farver.
Det er en personlig ventil og universel tryghedsfølelse Tine oplever ved at kommunikere gennem kunsten – det har været en måde både at gøre sig fri og at føle sig som “En del af det hele”. (Titlen på Tines 2 album fra 2006)
Om galleriet:
Dørene åbner kl. 14.30. Der kan købes kolde og varme drikke.
Sandwich fra Cafe Noova kan bestilles forud for 79 kr stk.
(Vegetar / Tun / Kylling – skriv til: bestilling4330@gmail.com senest d. 18.9.)
Efter eventen er man velkommen til at blive og hænge ud i galleriet.
Vi lukker kl. 19.
Special guset: Trinelise Væring / Sanger og sangskriver, tekstforfatter, komponist og arrangør.
Tine Refsgaard
Punkter fra Tines kreative levned:
2021 – åbner eget galleri og kulturmødested i samarbejde med Ole Theill Knudsen på “Sillemosegård” i Hvalsø.
2020 – udbyder kurset ”Kreativitet og frihed” (udbydes pt 2 x årligt)
2019-2021 – udstillingssteder malerier: Art Nordic, Vangkildegård, Allerslev Rådhus, Domus Felix, lægehuset Tolskovvej, Det Gamle Mejeri, Sillemosegård, Lundbeck Lumsås, Musicon Roskilde.
2019 – åbner eget galleri i Det Gamle Mejeri i Hvalsø
2019 – kunstnerophold på Klitgården, Skagen
2019 – stifter Lejre Rytmiske Kor
2019 – maleriet tager fat
2018 – ”Jeg trives ikke og snart er jeg død. Fra nu af vil jeg gøre det, som gør mig godt.”
2017 – fast sanger i Tone of Voice Orchestra (CD i 2021)
2016 – refugie Salanegården, Bornholm
2015 – ”MOLD” CD med Vokalselskabet GLAS
2013 – skriver tekst til John Sunds komposition: ”Reaching Out” CD 2014
2013 – ”Wisdom of birds” CD med Vokalselskabet GLAS
2012 – korleder for ”Visible Voices”
2011 – komponerer sange til Teater Quasi`s dukketeaterforestilling om
Søren Kierkegaard.
2010 – ”Kopirin” CD med Vokalselskabet GLAS
2009 – CDudgivelse med egne numre ”Tine Refsgaard”. Produceret i samarbejde med Henrik Balling.
2006 – sanger på turne med Niels Hausgaard i showet ”Vildskab”
2006 – CDudgivelse med egne numre ”En del af det hele” med bandet
TILT. Produceret af TR og Christoffer Møller.
2003 – CDudgivelse med egne numre ”Originalen” med bandet TILT.
Produceret af Troels Alsted.
2003 – Tine Refsgaards band ”TILT” udvalgt til DR Karrierekanonen.
1997 – skriver korværket ”Stjerne”.
1995 – skriver kor/trommeværket ”Red Tiger” (Rød tiger).
1994 – 2000 Uddannet v. Rytmisk Musikkonservatorium
1982 – sangskrivning på dansk begynder
1972 – Født i Odsherred
Tine Refsgaard har modaget støtte til sit kunstneriske virke fra:
KODA, DJBFA, Dansk Artist Forbund, Dansk Musikerforbund, Dansk Skuespillerforbund, Odd Fellow.
Tid
(Søndag) 15:00 - 17:30