21.08.12
Man opbygger selvværd som …i spring. Følelserne bygges ikke op som muskler, hvor det tager tid og lidt af gangen, jævnt, bliver man stærkere og stærkere. Med følelserne oplever jeg det er sådan, at i løbet af meget kort tid ændrer ens oplevelse af tilværelsen sig. Styrken kommer med ét.
Jeg føler, at jeg er blevet voksen i løbet af 2 uger eller 3 uger. Selvbestaltiget. Har udråbt min egen personlige frihed. Har ansvar for mit eget liv. Og andre har ansvar for deres. (Der slap jeg for meget).
Jeg har vendt et kort.
Det er ikke sket lidt af gangen, det er bare blevet vendt. Nu er der noget, der er anderledes.
Det jeg bakser med nu, når jeg bakser, er selvfølgelig savnet af det som jeg troede, vi skulle have, som er én ting, men værre er, når jeg blander andre mennesker ind i mit savn. Andre gamle damer, der kunne have været min mor, som står med deres indkøbstrollyer og taler sammen om deres rosenbed. De og hyggesnakker med deres fine rynker og hvide hår og kondisko, og de mega hygger sig.
Jeg iagttager mig selv tænke: hvorfor er det ikke min mor, der skal det? Hvorfor skal min mor skal ligge nu…og…ligge og ligge og ligge.
Jeg kan ikke sige, hvordan verden ser ud fra min mors side, men jeg vill ikke være så smal i tanken at sige, at hun ligger og keder sig, for det gør hun sådan set ikke. Men hun måtte så gerne have fået flere år at leve livet i. 5 – 10 – 15 år. Hun kunne godt blive 80 eller 85. Nej, det kunne så ikke. Det slutter nu. Mine små børn mister deres mormor.
Når jeg ser en gammel dame, så tænker jeg, om hun også er født i 1940, og om hun mon er klar over, at min mor snart er død.”
