Afsnit 47 – Af jord til jord

28.09.13

“Jeg har sunget til begravelse. Kvinden blev 100 år. Der var en helt speciel stemning i kirken. En andægtighed. En følelse af, at de levende og den døde alle accepterede deres plads. Der var meget ånd.

Kisten blev båret ud, og med den blev folk trukket ud fra stolerækkerne, som et slør efter kisten. Ned gennem den smalle kirkegang, ud gennem våbenhuset, ud gennem kirkedøren. Da alle var kommet ud i efterårssolen, bredte sløret sig ud over kirkegården rundt om kvindens sidste hvilested. Da folk skiltes, blev sløret revet itu i lige så mange stykker, som der var pårørende. Og hver pårørende bar et stykke af kvinden med sig, som de have sagt farvel til, men alligevel ikke mistet.”