25.12.12.

“Selvdisciplin. Man må gøre op med sig selv, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er vigtigt. De store klodser. Man må gøre op med sig selv, hvad man kan gøre noget ved, og hvad man ikke kan gøre noget ved. Man skal med sin selvdisciplin vende blikket i en konstruktiv retning. Kreativ retning. Kærlig retning. Aktivere det gode. Det er op til den enkelte eventuelt at ytre sig ukonstruktivt klagende, men så kan man ikke regne med at blive taget særlig alvorligt.”

06.01.13

“Man lever jo sit liv, som man lever det, og så må man stå ved det.”

08.01.13

“Når jeg taler konkret, kan folk forstå hvad jeg siger. Jeg skal, huske, at jeg ikke hverkan kan eller skal dække det hele på én gang. Hvis jeg er ukonkret og prøver at dække det hele, så får jeg ikke dækket noget af det. Min målsætning er, at blive mere konkret i min kommunikation, ved at sige jeg dét, jeg vil sige i stedet for at tale abstrakt eller i generelle vendinger. Generelle vendinger gælder, sjovt nok, ingen steder.”

08.01.13

“Jeg er i mit liv og jeg er i hverdagen på en ny måde. Det er udfordrende. Det er frit fald og der ligger en meget stor verden foran mig, som jeg skal orientere mig i. Jeg skal skabe struktur og træffe beslutninger ud fra det, jeg mener er rigtigt at gøre. Jeg har de brikker jeg skal bruge, for at kunne tage beslutninger og træffe valg. Jeg bygger mig selv op. Jeg bygger mig op om et hjerte, der er blevet tungere. Mine børn gjorde mit hjerte større og at miste min mor, gjorde det tungere. Jeg kan mærke det fysisk nogle gange, når jeg ligger ned. Det trykker ned mod gulvet. Det hænger tungere i sit ophæng. Jeg tror det hviler på mellemgulvet. Sådan føles det. Og om det store, varme tunge hjerte bygger jeg min eksistens som menneske, og der har jeg jo alle muligheder, hvor jeg står. Det er jeg meget taknemmelig for. Jeg har en seng at sove i, jeg har køkken og endda mad i køleskabet. Jeg har børn, jeg har en mand. Jeg har et lille hus og et arbejdsværelse. Jeg har 4 høns, der endda lægger æg. Jeg kan gå på mine ben, jeg kan trække vejret, jeg har ingen sygdomme. “

“Der er nogle valg jeg skal tage omkring, hvordan jeg vil bruge min tid.”

“Jeg kan i øvrigt notere mig et godt arbejdsredskab: At sige hvad jeg tænker og optage det. Jeg kan meget nemmere høre, hvad der er rigtigt, når jeg hører det sagt. Tankerne kan ikke sige ja, samtidig med hjernen taler, men hjertet kan lytte.

Desuden er det nødvendigt, at jeg holder visionsmøder med mig selv. Hvad skal min tid bruges til? Ikke min tid. Men min tid. Jeg skal finde en sparringspartner. Og det skal ikke være min mor.
Var det sjovt sagt?
Måske.”