20.09.13

“Jeg har haft samtale med psykologen i dag. Det var vældig godt. Det er første gang, jeg har været hos hende.
Hun har en god evne til at samle det, der hører sammen, og skille det ad, der ikke hører sammen. Jeg har stor tillid til hendes måde at tale på. Og hun kan se mig og høre, hvad jeg siger. Hun kunne godt sætte sig ind i det, jeg fortalte om de sidste to måneder. Og hun sagde, at hun aldrig havde hørt nogen, der kunne fortælle så klart.
…
Jeg er ikke færdig med følelsen af ensomhed. Og jeg er desværre heller færdig med følelsen af at kunne blive – ligesom blive…ikke at have eksistensberettigelse. Nogen kunne sige: “Hvad ér det, du laver? Det har da ikke noget med noget at gøre!” Men alt jeg laver, har noget med noget at gøre: Det har noget med mig at gøre! Det har noget med livet som menneske at gøre!

Der er flere, der siger til mig, at jeg skulle tage at skrive om det, jeg har oplevet.
Og det vil jeg også gerne.”

 

24.09.13

“Idag har jeg været hos en coach, og jeg siger det samme, som jeg altid har gjort, og hun siger det samme, som alle mulige andre coaches. Men der er alligevel noget, der er anderledes. Det er anderledes, at jeg kan mærke, at min egen musik ligger i flere lag. Det, der står i vejen for udlevelsen af min musik, er i et andet lag end musikken. Det er i en del af mig selv. Der er et mørke eller en dom eller et blændværk, som jeg trækker med mig rundt i min musik. Et mørke som hæmmer mig.

Jeg har sat en deadline for at kunne spille mine numre, og man kan sige, at det er noget mærkeligt noget, at jeg ikke bare kunne dem for længst. Men sådan er det nu engang. Jeg er ikke en person, der er god til at have gang i én ting af gangen. Jeg kommer til at gå i gang med flere ting. Der er så meget, der er sjovt, og jeg keder mig åbenbart hurtigt – eller hvad det er. Det må jeg se på. Men jeg ved, at jeg skifter hurtigt fra det første til det andet til det tredje. Så får jeg en ny idé, og kører videre dér.

Der er gang i noget rigtig godt. Jeg er ved at…forvandringen i mig er virkelig enorm. Verden kom spontant kom til at se anderledes ud d. 18. juli 2012 fordi præmisset blev et nyt, og nu, hvor jeg arbejder videre med mit nyvundne liv, kommer jeg længere og længere ned i….øh….livets…øh..grund …grundudspring. Jeg ved ikke, hvad jeg skal kalde det…  Længere ned i de umiddelbare kilder i mig.
Jeg får energi og den skal jeg bruge til at bestemme over mit eget liv. Jeg vil bestemme over mit eget liv. Det er mantraet, for det er mig, der skal få tingene til at ske. Hvis jeg vil spille musik og leve af det, så er det op til mig. Det er ikke op til bookeren eller op til bandet eller op til pengene. Det er simpelthen et spørgsmål, om jeg gør det. Det er mit valg, om det skal ske eller ej. Det er mig, der skal spille sangene og tjene pengene. Jeg skal tage ansvar og handle. Kravene derude i verden er, når det kommer til stykket, bittesmå. Bitte bitte små. Det er de indre krav, der er store. Jeg kan tjene penge på min musik. Men så skal jeg også gøre den arbejdsindsats, det kræver. Det vil sige: Afklaring af mine mål, kontinuerlighed, holde hesten i gang. Fordi det ér den rigtige hest, jeg sparker i, og det nytter ikke, at jeg tager en anden hest end den, jeg vil ride stærkt på.
Vælg din krikke med omhu! Og så afsted. Det er jo ikke rideskole hele livet, vel?”