24.03.14
”Der var en mand der løb til bussen, og så stoppede chaufføren efter busstoppestedet og ventede til manden havde løbet bussen op. Når man ser det, så bliver man glad. Det er mennesket, der kører bussen. Menneskelig interaktion er efterhånden en mangel i vores samfund. Maskinerne gør os magtesløse. En maskine var ikke stoppet. Den havde holdt sin plan og kørt forbi den løbende mand. Men et menneske så et menneske og stoppede. Dejligt. ”
09.06.14
”Pinsedag til gudstjensten oplevede jeg en ny ting omkring tro. Troens væsen, kunne jeg forsøgsvis kalde det.
Troen er er ikke intellektet, troen skal ikke forklare noget.
Viden er viden, tro er tro, håb er håb.
De ord mennesket har sat på Gud, er menneske-ord. De er derfor menneske – og er ord – de er ikke Gud.
Ordene er ikke troen.
Ordene er ikke Gud.
Troen ér Gud.
Hvad er Gud? – Gud ér troen.
Hvad vil det sige at tro på Gud? – at Gud taler til dig.
Guds ord. Du hører, men du kan ikke sige ordene, for de er ikke Gud, det er ord.
Derfor taler jeg ikke om Gud og tro. Det er ingen af delene. Jeg magter ikke ordene. Men derfor kan jeg godt have oplevelse af tro. Oplevelse af Gud. Den er min egen og den er flygtig som kærlighed.
Fordi man kan sige ordet kærlighed eller “Jeg elsker dig”, er det heller ikke kærlighed. Det er ord.”
”Jeg har erkendt, at vores mirakuløst levende kroppe er rammen, men blot for en tid. I den tid har vi valg at gøre. Kærlighedens valg.”
