Afsnit 14

15.08.12

Måske er det ikke mig, der kan tage tingene som de er. Eller kan få det bedste ud af det. Måske siger jeg bare det, min mor siger.

Hun er begyndt at falde ud nu, og kan ikke finde rundt i ordene. Man kan ikke helt forstå hvad hun siger, hun er træt hele tiden.
Hendes stemme er svag og hæs. Der er ingen energi hos hende.
Vi har haft møde med lægen og vi har fået at vide hvilke scenarier, man kan forvente sig i forløbet på nuværende tidspunkt.

Mor har fortalt, at det hun først og fremmest vil er, at når det er tid til at dø, vil det være dejligt, hvis det gik hurtigt. Hendes bekymring er, om der kommer fysisk smerte. Smertelindringen er førsteprioritet for hende. Og hun vil gerne blive hvor hun er. Hun vil ikke hjem og dø. På Solvognen har hun det godt, mener hun selv, og hun bliver passet på, og det er godt personale. Det handler selvfølgelig også om fars rolle i det.

Min søster og min far har været ude at se gravstedet. Mor har fortalt at hende og far også har snakket lidt sammen, og jeg har nu forslået, at vi fem skal samles. Vi er på besøg på skift hos mor, så vi har ikke været i samme rum alle fem siden diagnosedagen på Roskilde Sygehus. Vi kan måske samles her i weekenden.

Jeg har det som om, min mor ikke har så langt igen. De mest sansynlige sygdomsscenarier nu er, at der går hul på hendes tarme hvilket frembringer betændelse i bughulen. Det gør ondt og det lindres med morfin i doser, der vil gøre, at hun sover, så hun ikke mere vil være til at komme i kontakt med. Det kan ske lige nu, mens jeg sidder hér, eller det kan ske i aften eller i nat, og så har vi talt sammen for sidste gang her til morgen.

Det andet scenarie er, at hun får et hjertestop. Det vil hun helst have, fortæller hun. “Jeg vil nu gerne have et hjertestop”. Sikke en sætning at sige. Et menneskes livsvilkår ændrer sig, og vi håber på noget forskelligt alt efter, hvad vi står i. For en måned siden var ønskes at leve i mange år endnu.
Det kan også ske, hun får en infektion, som skal behandles, og hun ønsker ingen babu-indlægelse eller operationer, der kunne udsætte hendes sygdom. Hun vil gerne have smertelindring, og fra det tidspunkt hun ikke vil være med mere, håber hun det går stærkt. Og det kunne det jo godt gøre. Hun tænker også på os andre. Hvad vi står i. Hun vil ikke være til besvær. Jeg har fortalt hende, at hver eneste dag vi får med hende er en gave, som vi elsker at få.

Jeg tror, jeg får mulighed for at sige farvel til hende. Øhm…jeg…jeg har ingen…ja…det er det med de planer i livet: Så vil man det, og så vil man det…det her er ikke noget, man kan bestemme over.

Vi bestemmer ikke hvor lang tid vi har, men vi har stor indflydelse på, hvad vi bruger tiden til.