17.10.12

“Kierkegaard kunne ikke optage sine ord og skrive dem ned bagefter, som jeg gør det. Han måtte skrive i hånden, når tankerne var der.
Jeg kan godt forstå, han måtte gøre sine prioriteter.
Hvis jeg havde arvet en formue som han, ville jeg også skrive hele tiden.”

23.10.12.

“Før syntes jeg, at jeg var i den sidste del af mit liv. Nu føler jeg, at jeg begynder et nyt. Og har hélt nye kort og skal begynde på en frisk nu. Nej, ikke en frisk, men jeg har fået livet i gave.
Værsågod!
Hvordan vil du leve det?
Der er ikke noget, der er sagt på forhånd. Der er nogle kort, men du kan sådan set spille dem, som du vil. Du skal finde ud af hvilken type spiller, du er. Og hvilke spil du vil spille.”