”Jeg vil så gerne tale med dig om det, jeg oplever. Jeg er forandret og der er folk i mine omgivelser, jeg nu mærker, kan mærke forandringen. Måske er det svært at sætte sig ind i, at sådan forandring kan ske.
Der er ingenting der er det samme, som det var for 6 måneder siden, hvor min mor døde – hvor vi havde de sidste 50 dage sammen. Jeg har ingen relationer, som er uændrede. Heller ikke til dig. Det er ikke dårligt eller sørgelig, at jeg er forandret. Det er ikke ladet på nogen måde. Det ér bare sådan.
Jeg er et uskrevet blad på 40 år, og jeg er lykkelig. Jeg er fri, og jeg er frit svævende. Måske er jeg også ensom i det. I hvert fald alene.”
07.02.13
“Min mor er til stede hver dag. Jeg har endnu ikke haft en dag uden hendes billede stærkt for mit indre øje. Hun er ikke væk, og kommer det nok ikke, men jeg har dage hvor jeg tænker, at jeg er tosset. Går og taler med en død – kigger mod himlen, rækker op, taler højt, lytter efter hendes svar.
Jeg vil gerne bruges, og jeg har så meget gang i kedlerne, så det hyler i flere registre. Jeg er lykkelig, jeg er sorgfuld. Jeg er fri og jeg er bundet af at være i live. Jeg er alt og ikke en skid.”