Afsnit 18
22.08.12
”Ved at skulle kæmpe for de gode dage sammen med min mor, så lærer jeg noget om at finde gode dage.”
…
“Jeg bryder mig ikke om tanken om, at hun tror hun får livsforlængende medicin – for hun vil ikke have livsforlængende medicin, nu vil hun lade naturen gå sin gang, men det gør den allerede. Hun får kun smertelindring og det forlænger ingenting.
Det er sådan her, det er.
Det er hjertesskærende, at hun tror nogen holder liv i hende mod hendes eget ønkse. Jeg ved ikke hvordan, begrebet livsforlængende medicen er kommet på banen i hendes hovede. Hvordan kan noget her blive kompliceret og fuld aftanker? Det er overhovedet ikke kompliceret! Det er såre enkelt.
Men min mor kan ikke se nogen udsigt på tingene, og jeg tror det er antidepressiv medicin, der skal til, og så skal jeg læse for hende, og så skal vi…vi kan jo høre lidt musik. Jakob skal tage sin guitar med på fredag, det bliver han simpelthen nødt til. Vi er sgu nødt til at gøre noget af det, der har værdi. Sådan må det være.
Min mor skal ikke vælge hele tiden i sit liv, hvad hun vil nu. Vil du have juice eller saft? Vil du sidde op eller ligge ned? Vil du have gardinerne trukket for eller vil du kunne kigge ud? Vil du have åben dør eller lukket dør..…dag efter dag, time efter time.
Hun skal bare have nogle oplevelser. Hun kan bare få dem, hun skal ikke vælge dem.
Min mor er færdig med at vælge noget i sit liv.”
