Tre dage senere. D. 26.08.12

Min mor fortæller i går og i dag at, at hun ikke …synes det er..til at holde ud med denne her uvished om, hvor længe hun skal ligge i sengen, og hun kan ikke helt forstå, hvad det er, der sker. Hun har et spørgende blik og furer mellem trætte øjne.

Hun kunne godt tænke sig at få vished om, at hun er død inden 3 måneder. Det kan hun så ikke få. De ved ikke, hvor længe hun skal ligge der. Eller hvordan forløbet vil blive.

Og det med ikke at kunne forstå livet, kan jeg nu fuldstændig forstå, at jeg ikke forstår. Man kan ikke…altså, man kan ikke erkende døden eller livet i dets…helhed. Og derfor vil det også være sådan, at man tit kommer ud at skide fordi man kun kan se brudstykker af det, af livet, og kun kan rumme dele af det, af dagen, af nuet, af situationen. Når man sætter de dele sammen, man kan rumme, så bliver billedet mangelfuldt og giver utryghed.

Når man sætter alle sine brikker sammen, har man ikke et billede, der giver rationel mening. Det har flere dimensioner, end vi har ord og forstand til. Så der er noget rigtig godt i følelsen af, at der ikke er så meget at forstå. Det er det min mor er i nu. Hun er i præcis den samme situation, som hun har været i i to år – kræft – og nu i terminal fase – men alligevel ved hun ikke, i hvilken situation hun er. Og hun har fået at vide, at hun vil dø og hun kan ikke foretage sig nogen som helst ting eller gøre noget ved det.

Tankerne begynder at køre: Kan man gøre det kortere, hvor længe skal jeg ligge her? Er det hele bare gået i stå? Hvad er dog meningen med det her?

Og nu er det kommet på tale, det her med at få stesolid, som giver lidt mere ro på på tankerne. Hun vil blive mere fjern og hun vil sove mere af dagen. Og det synes hun, lyder rigtig rart. “Det kunne være rart at få lidt fred”, siger hun. Og måske hendes krop faktisk er ved at give hende fred, men det er jo ikke sikkert. Hun har jo været i utrolig god fysisk form, så det er ikke sikkert at det går helt, som hun ønsker sig, hvad angår tempoet for dødens indtræffen.

Jeg tror jo, det sker snart. Men det kan godt være hun ligger her endnu til nytår. Det er…det kan jo godt være.